SkyCap- hvis idé var det lige?

At man kan kurere sin højdeskræk ved at udforske den er ikke nødvendigvis rigtigt. Dagens oplevelse 708 meter over havets overflade er et bevis derpå.

Planen om morgen var at se Langkawais SkyBridge. Den eneste detalje vi ikke havde overvejet var hvordan man kom derop. Med koldsved på panden tog vi en kabelvogn op til toppen af Machinchang bjerget – en tur på på ialt 2.2 km med et enkelt stop undervejs.

SkyBridges er verdens længste kurvede hængebro. Uanset om man er til højder eller ej er broen imponerende og udsigten er fantastisk.

Broen er ophængt i én 82m høj pylon og hænger omkring 100 m over jorden. Den kan rumme 250 personer på samme tid.

Klik på billedet for at se flere

Imens vi venter på at komme op med Skycar til SkyBridge udnytter de seje drenge tiden på at prøve en svævebane.

For at komme hen til Skycar lejede vi en bil for en dag. Det gav muligheden for at stoppe op ved et street food marked ned til stranden.

Udvalget var traditionel malaysisk mad bl.a deres suppe Laksa. For kun 25 kr fik vi alle 4 aftensmad – udover det smagte godt var servicen helt i top.

2 Kommentarer

  1. Børge

    Var det noget med laks?
    Men der er billigt mad
    En pragtfuld rejsebeskrivelse som vi nyder når Ruth deler
    Fortsat god tur
    Os i hørby

    Svar
  2. Ruth Kørner Nielsen

    Sådan et par lækre knægte, højt hævet . Dem glæder jeg mig til at se og give en stor krammer.-:) og deres forældre. Og seje er I alle sammen
    Jeg tror nu nok jeg var blevet nede eller . . .
    og stå på hængebroen , uha der er langt ned , men jo, flot udsigt.
    Knus mormor

    Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *