George Town – Vintage mekka!

Efter nogle afslappende dage i Kulala Lumpur er vi klar til nye eventyr. Valget falder på George Town på øen Penang – en malaysisk ø nord for Kuala Lumpur.

Til en afveksling tager vi toget på Gold-klasse op til Butterworth og hvorefter vi sejler det sidste stykke over til Penang. Toget er en blanding af et regional og et intercity tog. Til gengæld har de fyret voldsomt op for aircondition, så vi pivfryser da vi 4 timer senere stiger ud i en sauna i Butterworth.

Efter en kort sejltur med hyggeligt selskab af et dansk par som rejser rundt i 1 helt år, er vi i GeorgTown hvor vi har booket et familieværelse på hotellet Glow i udkanten af byens centrum. Det viser sig at det danske par har booket samme sted – sjovt tilfælde.

Byen George Town er kendt for sin flotte streetart, kulørte huse, Clan Jettyer, Littel india og sit gode køkken og så er byens centrum på UNESCOs Verdensarvsliste over steder som er bevaringsværdige.

Klik på øverste billede for at se flere billeder

Spændte på at se byen, tager vi på sightseeing på 2 tandemcykler som vi har lejet for kun 60 kr. En en god afveksling til at gå og lidt nemmere at sælge til drengene. Dog er trafikken noget hektisk, så det er lidt med livet som indsats på nogle af vejene.

Et velfortjent hvil med frisk kokusnød til 6 kr!

Det er nemt at forstå hvorfor byens centrum er på UNESCOs Verdensarvsliste. En charmerende og inspirerende by hvor kaffeshops, restauranter, cafeer og forretninger er pakket ind i unikke facader. Alle steder er der street food hvor man kan købe lækre retter og frisk frugt – for 10 kr kan man få både aftensmad og sodavand.

Lækkert ser det ud. For kun 1.80 ringet svarende til 2,88 kr, får man både frokost og røg ud af ørenen – det er SÅ stærkt, at det brænder i munden og på læberne længe efter. Uheldigt at man lige inden har berettet de andre om hvor billigt man kan spise hvis man spiser lokalt.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *